Sådan indretter du det gode hjemmekontor

Flere og flere danskere vælger at arbejde hjemmefra. Enten noget af tiden som lønmodtagere i et almindeligt job eller som freelancere og selvstændige. Hvis du også går med tanken om at arbejde hjemmefra, så bør du først og fremmest tænke over at indrette dit hjemmekontor. Her er et par ideer til, hvordan du kan indrette dig godt fra begyndelsen med kontorstol, bord og god orden, så du kommer godt fra start.

Den rette kontorstol

Da du skal sidde ned mange timer om dagen, er det en vigtig ting at vælge en rigtig kontorstol. Den skal gerne være blødere end en spisebordsstol, men samtidig sikre, at du sidder godt ergonomisk og ikke synker for meget sammen.

Hvis dit budget er stramt, kan du overveje at finde en god og billig kontorstol til at komme godt fra start med dit hjemmekontor.  Sørg gerne for at vælge en, som kan indstilles i højden, så den passer til dig.

Den gode siddehøjde – det rigtige bord til din kontorstol

En god siddehøjde er vigtig for, at du ikke får ondt i kroppen, selvom du arbejder mange timer i træk. Derfor skal du finde et skrivebord, som passer til din indkøbte kontorstol. Det kan være en stor fordel med et hæve-sænke bord, så du nemt kan tilpasse højden, og også har mulighed for at arbejde stående, hvis du har behov og lyst til det.

God plads til alle dine ting

Sidst men ikke mindst er det en rigtig god idé at indrette dit hjemmekontor, så du har plads til alle dine ting. Sørg derfor for at indkøbe reoler, arkivskabe, skuffer, reoler og hvad du ellers måtte have brug for. Lav et system som fungerer for dig, så du ikke skal bruge unødvendigt tid på at rode rundt i papirer for at finde det, du skal bruge.



kvinderforindflydelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *